MS og ernæring: Hvad kan middelhavsdiæten?
I forbindelse med multipel sklerose (MS) rådes de ramte ofte til at spise middelhavskost. Årsagen: Et kig på den globale, geografiske fordeling af sygdomstilfælde viser et klart fald, jo tættere man kommer på ækvator. Det forekommer derfor rimeligt at antage, at en sydlig middelhavskost kan have en positiv indflydelse på udviklingen og progressionen af MS-sygdom. Grund nok til at afsløre hemmelighederne bag middelhavskøkkenet.
Fisk er simpelthen en del af middelhavskøkkenet.
Hvad menes der med middelhavskøkken?
Middelhavsmad omfatter køkkenerne fra alle lande omkring Middelhavet og byder derfor på et kæmpe udvalg af forskellige delikatesser. Men når det kommer til sund kost, er nogle lækkerier udeladt. Baklava opblødt i sirup mangler, ligesom pizza og pasta, samt det fine franske køkkens tre hemmeligheder: smør, smør og smør. Begrebet middelhavskost kombinerer nogle grundprincipper, som er typiske for middelhavskøkkenet, og som kan have en positiv effekt på velvære. Det grundlæggende i middelhavskøkkenet er:
- friske, regionale og årstidens råvarer
- masser af frugt og grøntsager
- fisk flere gange om ugen
- lidt kød
- Brug af vegetabilske olier (olivenolie) i stedet for animalske fedtstoffer (smør, svinefedt)
- Bælgplanter og fuldkornsprodukter
- mange forskellige urter og krydderier, nogle af dem friske
I modsætning til nogle industrialiserede nationers spisevaner undgår middelhavskøkkenet overdreven indtagelse af kød- og pølseprodukter, mejeriprodukter og færdiglavede fødevarer.
Hvad gør middelhavskøkkenet så sundt?
Fra de første undersøgelser i 1950'erne til i dag har forskere fremhævet de positive aspekter ved middelhavskøkkenet. Middelhavskøkkenet siges at reducere risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde, diabetes mellitus og demens. Som grundlag for en anti-inflammatorisk kost kan middelhavsmad også bidrage positivt til kroniske inflammatoriske sygdomme som gigt eller MS. For at forstå, hvordan disse positive effekter opstår, skal du se nærmere på ingredienserne:
- Frisk frugt, grøntsager og urter giver vitaminer og sekundære plantestoffer samt sporstoffer og fibre fra plantefibrene. Vitaminer, især B-vitaminerne og sporstofferne magnesium, calcium og zink, spiller en vigtig rolle i transmissionen af nervesignaler. En tilstrækkelig forsyning af disse vitaminer og sporstoffer bidrager til nervesystemets normale funktion. Friske frugter og grøntsager indeholder adskillige polyfenoler og flavonoider (inklusive farverne og smagene i skrællen).
- Brugen af bælgfrugter og fuldkorn giver kroppen plantebaserede proteiner, komplekse kulhydrater og fibre. I modsætning til dem fra let hvedemel er kulhydrater fra kartofler, ris og fuldkornsprodukter mere komplekse og frigiver deres energi til kroppen langsommere. Det betyder, at blodsukkeret stiger langsommere, og mæthedseffekten varer længere. Dette modvirker fedme, en risikofaktor for MS. Fiber sørger også for, at du føler dig mæt i længere tid. De er også en fødekilde for mange bakterier i tarmens mikrobiom. Indledende undersøgelser viser, at et intakt tarmmikrobiom kan have en positiv indflydelse på MS-sygdomsforløbet.
- At undgå rødt kød til fordel for fisk og skaldyr samt at bruge olivenolie har en positiv indflydelse på forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer . Omega-3 fedtsyrer udgør byggestenene til anti-inflammatoriske messenger stoffer, mens omega-6 fedtsyrer er involveret i udviklingen af inflammatoriske processer. Af hensyn til en antiinflammatorisk diæt bør forholdet mellem fedtsyrer om muligt flyttes mod omega-3 fedtsyrer. Disse findes i fisk og skaldyr, mens animalske fedtstoffer er særligt rige på omega-6 fedtsyrer. Olivenolie består derimod i høj grad af omega-9 fedtsyren oliesyre og har derfor ikke en ugunstig effekt på fedtsyreforholdet. Olivenolie er også rig på polyfenoler.
Fem enkle middelhavsretter til hver dag
- Bondesalat : Klassikeren fra det græske køkken er meget nem at tilberede. Agurker, tomater og peberfrugt skæres generøst i mundrette stykker og pyntes med løgringe, oliven, peberfrugt, fetaost og oregano. Tilsæt en dressing lavet af olivenolie, citronsaft, et skvæt eddike og lidt havsalt.
- Gazpacho : Denne grøntsagssuppe spises kold og er en forfriskende lækkerbisken, især på særligt varme dage. En agurk, et løg, et fed hvidløg, to peberfrugter og 6 tomater skæres i grove tern og pureres fint sammen med fire skiver fuldkornstoast og 500 ml tomatjuice. Smag til med godt 50 ml olivenolie, paprikapulver, peber, citronsaft og salt. Stil på køl i mindst en time før servering.
- Ratatouille : Denne braiserede grøntsagsgryderet fra det sydfranske køkken kan udvides med alle tilgængelige friske grøntsager. Til bunden steges aubergine, zucchini, peberfrugt, løg, tomater, selleri og hvidløg i tern individuelt i olivenolie og steges gradvist i en tomat- og rødvinsfond, indtil det hele er gennemstegt. Friske krydderurter fra Provence runder retten af. Polenta passer godt til dette, ligesom kartofler eller boghvede.
- Vandmelonsalat : Denne ret er ideel som en lille forfriskning mellem måltiderne, er meget nem at tilberede og byder på vidunderlige, sommerlige smage. En godt afkølet vandmelon skæres i generøse tern og serveres med feta tern og frisk mynte. Et par stænk frugtig olivenolie og groft sort peber forstærker smagen igen.
- Græsk yoghurt med bær og nødder : Denne enkle ret er perfekt som dessert eller til morgenmad. Græsk yoghurt lavet af fåre- eller gedemælk røres cremet med lidt honning og pyntes med en blanding af nødder og friske bær.